SECH, DKCH, DECH, Ziams Snow Dancer - Pentii 💙🐾 17.03.2008 - 25.08.2020 ⭐️ Pentii var Flicka`s far. Han kom på "ferie" her hos os d. 6/7-2011, som 3 årig, og hele familien blev så glade for at have ham boende, at vi i samråd med leslie-Anne og Lars Bergqvist, blev enige om at han skulle flytte til Danmark permanent. Pentii var en rigtig dejlig dreng. Han var meget legesyg, og var den bedste "legeonkel" / bedstefar / oldefar - vores hvalpe og yngre hunde kunne forestille sig. Pentii var meget god af sig, og sagde aldrig stop overfor de andre hunde, han var en utrolig glad hund. Pentii var Jon's hund i udstillingsringen, og sammen havde de 2 mange fantastiske oplevelser.
Byrstedgaard Bosse - Tyson 💙🐾 20.06.2008 - 25.08.2020 ⭐️ Tyson var vores første Shih Tzu, og han kommer fra Kennel Byrstedgård, ejet af Jem og Ejgild Sund. Tyson var en meget rolig, dejlig og altid glad hund, der elskede at gøre os alle glade. Han har altid haft en passion for fuglene i haven, og kunne sidde i sofaen eller vindueskarmen i timevis, og følge dem inde fra stuen. Takket være Tyson, blev vi introduceret til udstillingsverdenen. Tyson elskede at lege "gemmeleg" :-) Tyson var Julie's hund <3
Himlen fået 2 nye smukke stjerner ⭐️ ⭐️
Vi har taget afsked med vores fantastiske drenge - Byrstedgaard Bosse “Tyson” 💙 og Ziams Snow Dancer “Pentii” 💙
Begge var de 12 år, og desværre havde alderen medført sygdom, som plagede dem hver især. Derfor valgte vi, de skulle have fred, og vi lod dem følges ad, som de har gjort i de sidste mange år. De var så gode sammen de 2, fulgtes ad i alting, og den ene vidste altid hvor den anden var 😘
1000 tak for de mange dejlige stunder, en masse helt fantastiske oplevelser, og dejlige minder vi fortsat vil nyde 🤩
Begge vores dejlige drenge lever heldigvis fortsat videre i deres “børn” og efterfølgere af disse.
Savnet er enormt og ubeskriveligt
I hjertet gemt, og aldrig glemt 💔
Sov sødt Pentii - og Tyson - pas på hinanden, til vi ses igen 💙 💙